Scoring af Kahlenberg ikke nok

Længe så det ud til, at Thomas Kahlenberg ville blive matchvinder fro AJ Auxerre i lørdag aftens vigtige bundkamp ude mod Sochaux i den franske første division.
Men i kampens overtid udlignede Romain Piteau til resultatet 1-1 på et kludemål, hvor bolden blandt andet gik mellem benene på Sammy Traore.
Indtil da havde Auxerre haft initiativet og Kahlenbergs straffesparksscoring i det niende minut lignede kampens eneste. Det var hjemmeholdets rutinerede målmand Teddy Richert, der begik straffesparket, da han nedlagde rumænske Daniel Niculae i det kriminelle felt.
Efter det uafgjorte resultat er det stadig kun et point og - for Auxerres vedkommende nok så vigtigt - en nedrykningsstreg, der adskiller de to mandskaber på henholdsvis 17. og 18. pladsen i den 20 hold store række.
***
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home